Vi er i gang med at starte en Højskole – og en ny slags af arten. Et rum hvor vi kan nyskabe os selv, vores fællesskab og vores samfund – den næste Verden.

 

En mundfuld! Det ved vi godt. Men vi har sluppet den indre visionær fri, så den kan tale. Og den taler til dig.

Når vi anskuer os selv som verdensborgere, genskabes og nyskabes jordforbindelse, og vi opdager at der er en verden udenfor syltetøjsglasset!

Så skaber vi det næste fællesskab, vi bliver den ny tids kulturfrembringere, under et flag: Jordens flag.

Verdensborger

Jeg siger verden er blå,
din er vist grøn.
Men den er kun én:
Verden,
hvor vi heldigvis – lykkeligvis – kom til at mødes.

Jordforbindelse

Solsorten kiggede mig lige i øjnene, og spurgte: Hvad laver I? Da kom det til mig: – Vi er da græsrødder, bonderøve, der forædler os selv, dyrker det nye og spreder os som ukrudt!

Opdagelse

I alle retninger er Verden stor. Opad, nedad, udad og indad. Bliv ikke hængende ved din tumleplads, i venten på besøg af Verden. Det er nok bedst, nogen gange, at du gå ud og møder den.

Fællesskab

Nogle gange føler jeg mig lidt alene. Jeg kan love det kræver en præstation. Hvor end jeg gemmer mig, får jeg ikke lov at være i fred. Altid er det et vindpust eller en flue, der kigger forbi.

Kulturfrembringere

En ny kultur ønskes. Vi vil mere end det der er! Men vi ved egentlig ikke hvad dette “mere” er? Mere end hvad? Måske burde det være mindre? Men, det er helt sikkert DEN, vi vil! Så vi går i gang.

Højskolen på Bustrup
Sdr Lemvej 3
7860 Spøttrup

info@hojskolenbustrup.dk